Das Fuehrerhaus und die Laufkatze eines grossen Krans

Ny viden baner vejen for virksomhed

Virksomheden BSV Krantilbehør fra Vejen producerer løfteværktøjer til både indland og udland. Det specielle ved BSV Krantilbehør er, at de står for hele produktionskæden. Alt fra konstruktion og produktion til montage og afprøvning mm. Virksomheden valgte at deltage i Modstandsdygtig.dk på grund af de mange udefrakommende udfordringer de seneste år. 

Flemming Jensen, som er direktør hos BSV Krantilbehør, udtaler sig “vi valgte at deltage i Modstandsdygtig.dk, fordi at de udefrakommende påvirkninger, der har været de seneste 3 år som pandemi, krig, inflation og energikrise. Det har sjældent været mere vigtigt at være modstandsdygtige som virksomhed, hvis vi skal overleve fremadrettet”.

Et af fokusområderne i projektet var at skabe robusthed i virksomhedens forsyningskæder. BSV Krantilbehør har i forløbet med Modstandsdygtig.dk fået analyseret sårbarheder i deres leverandørnetværk og supply chains. Internt har de kigget på aldersfordeling blandt medarbejderne og udfordringen med at tiltrække ny arbejdskraft. De har arbejdet på, hvordan de kan gøre denne trussel til en styrke og øge robustheden. 

Gennem forløbet har BSV Krantilbehør fået værktøjer til at styrke deres forretningsmodel og strategi i forhold til både supply chain og produktion. Projektet har givet stor indsigt i virksomheden, og givet mulighed for at se den fra nye vinkler. 

Det er værdifuldt at få input udefra, når man ellers kan have skyklapper på, forklarer Flemming Jensen. Samlet set har BSV Krantilbehør fået meget læring om sig selv gennem deltagelse, som gør dem bedre rustet til de aktuelle udfordringer. 

 

På vores side cases kan du se BSV Krantilbehør’s casevideo samt andre virksomheder, der også har gennemgået et forløb hos Modstandsdygtig.dk

Top view, teamwork and business people with laptop in office. Planning, strategy and collaboration of male employees with computer working on sales, advertising or marketing project in workplace

Er dit firma også forberedt på usikre tider?

Det kan virke irrelevant at kigge sin forretning efter i sømmene når tiderne er gunstige – men det er netop det virksomheden Christonik har gjort og forberedt sig til usikre tider. Læs nedenunder hvordan og hvorfor eller se deres casevideo her.

 Som servicevirksomhed og leverandør af reservedele til transportbranchen, har Christonik mærket behovet for at være bedre rustet til uforudsete hændelser. De meldte sig derfor til forløbet hos Modstandsdygtig.DK.

Gennem sparring med konsulenterne fik Christonik konkrete redskaber til at styrke deres robusthed. Blandt andet i forhold til forretningsmodeller, opstilling af lagersystem, lagerbeholdning og diversitet i forhold til leverandør og andre ting.

”Hvis ikke man får nogle synspunkter udefra, så får man ikke udfordret sine egne synspunkter. Så det er rigtig vigtigt der kommer nogle udefra, der kan stille de spørgsmål, man ikke selv får tænkt på,” fortæller Anders Jacob Madsen, der er Head of Development hos Christonik.

Ifølge Christonik har forløbet givet dem en værktøjskasse til at navigere i usikre tider. De har fået større indsigt i egen virksomhed og et skarpere overblik over sårbarheder.

”Det virker ikke relevant, når man ikke har nogle problemer, men det er netop dér, man skal gøre det. Så det vil jeg klart anbefale, at man gør nu,” slutter Anders Jacob Madsen af.