Troels Andersen

På forkant med fremtiden?

Denne artikel er også blevet publiceret på SCM og kan læses her.

Trods medgang søger flere danske virksomheder stadig at øge deres modstandsdygtighed. Det er med henblik på at stå stærkere i en foranderlig og uforudsigelig verden. 

Danske virksomheder søger hjælp til at øge deres modstandsdygtighed og resiliens, viser en ny undersøgelse fra Modstandsdygtig.dk. Undersøgelsen er baseret på 132 virksomheder. Modstandsdygtig.dk har til formål at ruste danske SMV’er i en verden hvor forandringer sker hurtigere og mere uforudsigeligt end nogensinde før. Projektet er støttet af Industriens fond.

Undersøgelsen viser, at over 50% af virksomhederne er blevet inspireret af Modstandsdygtig.dk til at arbejde mere med modstandsdygtighed og resiliens. Troels Behrenthz Andersen, der er sektionsleder hos Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation og en del af Modstandsdygtig.dk, fortæller at de oplever en mere stigende interesse for dette område hos danske virksomheder.

Der er mange muligheder for at arbejde med sin modstandsdygtighed

33% af virksomhederne ønsker at øge deres organisatoriske resiliens. ”Organisatorisk resiliens er hvordan virksomheder organiserer sig bedst i forhold til at kunne være agile og robuste. I forhold til agilitet handler det om at være i stand til at gribe de muligheder, som de udefra kommende forandringer potentielt giver. I modsætning gør en øget robusthed i den interne organisering, at de kan stå imod de forandringer der kommer udefra” forklarer Troels.

Flere danske virksomheder søger svar på, hvordan man indretter deres organisation for at kunne reagere hurtigt på uforudsigelige begivenheder. Det er noget Modstandsdygtig.dk kan hjælpe med. ”En øvelse man kan lave som virksomhed er at arbejde med scenarier, for at teste om man er mest agil eller robust. Det kunne fx være scenariet: Vores tre vigtigste underleverandører går konkurs – hvad gør vi?” siger Troels.

 

Og så er der markedsrobusthed. Et begreb der tiltrækker en fjerdedel af virksomhederne i undersøgelsen, som søger viden om, hvordan de kan få en mere agil position på markedet eller måske gøre sig selv mere robust. Markedsresiliens handler om at have en diversificeret produktportefølje og kundebase, så man ikke er for afhængig af for få produkter eller kunder. Man skal stille spørgsmålet: Hvilken produkter bruges vores kunder udover dem vi leverer til dem eller hvad kan vi ellers producere med vores nuværende produktions setup?. Ved at udvikle nye produkter, services og/eller kundegrupper kan man som virksomhed sprede sin risiko. Dermed kan man gøre sig selv mere modstandsdygtig over for markedsændringer.

Det er altid nødvendigt at være forberedt

Modstandsdygtig.dk tilbyder strategiske sparring til danske virksomheder, der har et ønske om at styrke deres modstandsdygtighed. Gennem et forløb får virksomheder analyser af deres nuværende robusthed og agilitet. På baggrund af disse analyser kan Modstandsdygtig.dk’s rådgive om hvordan de minimere deres mest sårbare områder. Virksomheden får samtidig stresstestet deres nuværende strategiske retning.

 

Troels fortæller yderligere: ”Den stigende interesse for modstandsdygtighed viser, at danske virksomheder er opmærksomme på vigtigheden af at kunne stå imod uventede begivenheder og udfordringer. Det oplever vi ved, at flere virksomheder ønsker at være på forkant, så de kan sikre deres overlevelse og vækst på længere sigt”. Det er altid nødvendigt at kigge sin virksomhed efter i sømmende og fremtidssikre den så godt som muligt. Lige nu har alle danske virksomheder netop den mulighed i regi af projektet Modstandsdygtig.dk.

Er du interesseret i hvordan vi har hjulpet danske SMV? Så tjek vores casevideoer ud her.

blue silica gel on white background

Nyt produkt fremmede fremtidsudsigter

Et nyt produkt gav Bollerup Jensen mulighed for at kigge på fremtiden

Virksomheden Bollerup Jensen fra Tarm i Vestjylland producerer flydende silikat, rengøringsprodukter og et nyt træimprægneringsprodukt. De seneste 10 år har virksomheden udviklet det nye træimprægneringsprodukt, som de stod klar til at rulle ud med globalt, da de tilmeldte sig et Modstandsdygtig.dk-forløb. Fra udvikling til produktion af det nye produkt har nemlig været grunden til, at de har deltaget i projektet Modstandsdygtig.dk. 

Sammen med FORCE Technology har de arbejdet med at se på virksomheden med nye øjne udefra. Der har været fokus på at lave scenarieplaner, så de er forberedt på hvad de skal gøre, hvis efterspørgslen stiger kraftigt. Udover det konkrete udviklingsprojekt har de også kigget på andre fremtidige udfordringer.

”Udover udviklingsprojektet, har vi også set på, hvilke andre udfordringer, der kan komme, hvis vi ser ind i fremtiden. Vi skal udvikle os, så vi bliver mere digitaliseret og have medarbejdere med de rigtige kompetencer er helt afgørende for os.” fortæller direktøren Frode Dale. Som mindre virksomhed er det vigtigt for Bollerup Jensen at bruge eksterne ressourcer fra deres netværk til både udvikling og til at se kritisk på virksomheden. At få input fra Modstandsdygtig.dk konsulenter, som ikke har økonomiske interesser, er en fantastisk mulighed for at stille spørgsmål og få nye vinkler på tingene.

Det handler om at være åben for tilbagemeldinger og turde se sig selv efter i sømmene. Virksomheden fremhæver, at de med Modstandsdygtig.dk har fået sat fokus på de områder, der er afgørende for dem lige nu i forhold til vækst og fremtidssikring. Det gør dem bedre rustet til at skalere produktionen af deres nye globale produkt.

Bliv klogere på, hvordan et samarbejde med Modstandsdygtig.dk kan ruste jeres virksomhed til det ukendte. Vi deler vores ekspertise og skaber sammen den bedste strategi for jeres virksomhed

 
Du kan også se Bollerup Jensen casevideo her.
billede 1

Fremtidsikring af danske virksomheders forsyningskæder

Denne artikel er også publiceret på SCM, og kan også læses her

Kina har længe været et attraktivt land at outsource deres produktion til for danske virksomheder på grund af de lave lønninger, god infrastruktur og ikke mindst god produktionskapacitet. Til gengæld er der i den seneste tid opstået flere udfordringer, som kræver at virksomheder er nødt til at være omstillingsparate i takt med, hvordan disse udfordringer udvikler sig. En af problemstillinger som danske virksomheder står overfor i dag lyder:

Hvordan fremtidssikrer danske virksomheder deres forsyningskæder og produktionsprocesser i takt med stigende geopolitisk usikkerhed og omkostningspres? 

Med hvordan kan denne problemstilling løses? Vi oplever at flere og flere virksomheder benytter sig af den såkaldte China+1-strategi. Den stigende usikkerhed omkring situationen i Kina har ført til en stigende opmærksomhed fra bestyrelser og direktioner i danske virksomheder. De søger aktivt efter måder at diversificere deres produktion og forsyningskæder i forbindelse med deres aktiviteter i Kina. Projektet Modstandsdygtig.dk er et initiativ, der er sponseret af Industriens Fond, der sigter mod at styrke virksomheder fremtidige bæredygtighed og konkurrenceevne. Projektet fokuserer på at tilbyde vejledning om strategisk tiltag, der kan hjælpe danske virksomheder med at udvikle sig og forberede sig på potentielle kriser, men hvilke problematikker arbejder vi f.eks. med?

Handelskonflikter og geopolitisk usikkerhed

De seneste år har vi set en eskaleringen af handelskonflikter mellem USA og Kina, som er to af Danmarks vigtigste handelspartnere. Disse konflikter har medført indførelse af toldafgifter og handels-restriktioner, hvilket har påvirket handelsstrømmene og skabt usikkerhed for danske virksomheder, der er afhængige af forsyningskæder og råvarer fra Kina. 

Ud over handelskonflikterne er der også øget geopolitiske spændinger i det Sydkinesiske Hav. Dette omfatter territorial-stridigheder, militær oprustning og politiske spændinger, der kan have indvirkning på produktionen og forsyningskæderne i regionen. Dertil har Kina også indført skærpede regler og love, der påvirker udenlandske virksomheder, især inden for sektorer som teknologi og cybersikkerhed. Dette kræver, at danske virksomheder reviderer deres forretningsmodeller og overholder de nye regler, hvilket kan medføre yderligere omkostninger og usikkerhed.

Stigende omkostninger

Kinas økonomiske vækst har medført stigende lønninger for kinesiske arbejdere. Dette har øget omkostningerne ved arbejdskraft, hvilket kan mindske den omkostningsmæssige fordel ved at producere i Kina i forhold til tidligere år. 

Kina har også skærpet miljøstandarderne og kravene til bæredygtig produktion. Dette indebærer, at virksomheder skal investere i miljøvenlige teknologier og processer, hvilket kan medføre yderligere omkostninger. Ligeledes kan valutasvingninger have en effekt på udgifterne i forbindelse med import af råvarer og eksport af færdige produkter. Kinas valutapolitik og de internationale handelsrelationer kan have en markant påvirkning på danske virksomheders resultat og evne til at konkurrere. 

Hvordan kan danske virksomheder fremtidsikre sig, og være mindre sårbare overfor Kina som handelsøkonomi?

I projektet Modstandsdygtig.dk er det en erfaring at et stigende antal virksomheder vælger at fremtidssikre deres forsyningskæder og produktion med en alternativ forretningsmodel som ikke udelukkende drives med produktion i Kina, og har derfor nu taget fat på Kina+1 strategien. Denne tilgang indebærer at diversificere produktionen ved at etablere alternative produktionsfaciliteter uden for Kina, samtidig med at man opretholder en tilstedeværelse i Kina. Man diversificerer mere for at gøre forretningen mere robust over for uventede hændelser i Kina. Danske virksomheder kan overveje at sprede produktionen til andre lavomkostningslande i Asien som Indien, Vietnam eller Thailand.

På den måde vil man optimere ens modstandsdygtighed og minimere risikoen da ens eksponering vil være reduceret, end hvis man udelukkende benyttede sig af kinesiske producenter. 

Strategien lyder lige til, men denne manøvre er kompleks, især da der i Kina allerede er etableret mange led af forsyningskæder, der er etableret stærke kompetencer i Kina for distribuering og derudover udvindes der i Kina mange vigtige råvarer såsom råjern, stål og aluminium, som er kritiske for vestlige virksomheder. Derfor er det svært at komme udenom Kina, da de er en stor aktør, som med deres store tyngde tiltrækker mange virksomheder som allerede kan være en stor integreret del af de danske virksomheders forsyningskæde. Derudover er det svært at identificere hvilken løsning der er den næstbedste. Er det at producere det i Danmark – eller er det Europa, Afrika eller Nordamerika? I projektet modstandsdygtig.dk har vi allerede hjulpet flere virksomheder i gang med at sætte en retning for deres fremtidige produktion ved at lære dem nogle af de metoder og strategier der er inden for forsyningskæde resiliens

Photocredit: PanzerGlass, MIBE

Hele verdens værksted og en lovende nabo

Følgende artikel har vi også publiceret på SCM, som også kan læses her. 

PanzerGlass kombinerer Kinas styrke med Vietnams poteniale

I en tid hvor globaliseringen både skaber muligheder og udfordringer for flere virksomheder, laver PanzerGlass tiltag, der skal gøre dem stærkere.

PanzerGlass A/S er blandt de tre største leverandører af mobiltilbehør på verdensplan. De er desuden eksklusive leverandører til flere prestigefyldte bilmærker. Virksomheden, der er lokaliseret i Hinnerup, har gennem tiden indtaget over 70 internationale markeder.

Største delen af PanzerGlass’ produktion ligger i Guangzhou-provinsen i Kina. Hvad der gør Guangzhou interessant, for en virksomhed som PanzerGlass, er at det netop er her, at en af verdens største klynger indenfor skærmbeskyttelses produktionen er lokaliseret. Det er noget, som virksomheden kan drage store fordele af. 

PanzerGlass har valgt at flytte dele af deres produktion udenfor Kinas landegrænser og blandt andet ind i Vietnam. Sådan en flytning kommer ikke helt uden udfordringer, ifølge Casper Aaen, COO i PanzerGlass

Mulighedernes land

”Min opfattelse af Kina er, at de er perfektioneret til at være en ekstrem god produktionsmaskine. Det er hele verdens værksted” udtaler Casper Aaen. Kinas evne til at fungere som en ekstremt effektiv produktionsmaskine betyder, at de omkringliggende lande har svært ved at hamle op med de kinesiske kompetencer og effektivitetens niveau.

Igennem mange år har Kina opbygget klynger, som betyder at virksomheder, der ønsker at etablere sig i Kina, har adgang til clustrenes viden og ekspertise, som kan gøre det nemmere at starte en produktion op.


Alligevel har PanzerGlass taget et valg om at flytte dele af deres produktion ud af Kina. Deres tilgang afspejler samtidig en større tendens blandt virksomheder globalt, der forsøger at gøre deres forsyningskæder mere modstandsdygtige. 

Uundværlige Kina suppleres med Vietnam

Casper Aaen deler åbent de udfordringer, der følger med en sådan beslutning – her manglen på kompetencer og avanceret produktionsapparater i Vietnam.

Kina, der har mange års erfaringer og opbygget utallige clusters, gør at virksomheder får de kompetencer, de søger, helt fra start af. Det gør man ikke i Vietnam.

For PanzerGlass har det været en stor udfordring, at man hverken har haft produktionsapparatet til at producere skærmbeskyttelse eller den værdifulde erfaring, som man får i Kina. Det tager utroligt lang tid for andre lande at lave noget, som minder bare en lille smule om det, der er i Kina, mener Casper Aaen.

Dog kan der stadig være fordele for de virksomheder, der vælger at flytte hele eller dele af deres produktioner ud af Kina. Fordele som kan kompensere for de udfordringer, der opstår ved sådan en flytning.

Produktionsomkostningerne i Kina har været stigende i mange år, hvilket gør, at det kan være klogt at flytte noget af sine produktioner udenfor den kinesiske landegrænse. I Vietnam oplever man, at produktionsomkostningerne efterhånden er ved at være lavere end i Kina, erfarer Casper Aaen.

I dag bliver PanzerGlass’ produktion i Vietnam brugt til at producere mindre og simple ordre, som gør, at behovet for et stort og avanceret produktionsapparat ikke er aktuelt. Det er ordre, som sagtens kunne produceres i Kina, men i takt med at produktionsomkostningerne bliver lavere og lavere i Vietnam, gør det landet til et attraktivt sted.

Made in China vs. Made in Vietnam

Strategien China+1 omhandler, at man kigger på alternativer til sin virksomheds aktiviteter i Kina.

Casper Aaen mener, at denne strategi kan være svær for nogle virksomheder at fuldføre. De virksomheder, der allerede har store og dyre produktionsanlæg i Kina, risikerer at være låst fast i disse investeringer og have svært ved at flytte produktionen til andre lande

”Det tager bare rigtig lang tid at ændre disse spor. Så kan man snakke i tusinde år om, hvor god en ide det er at have en China+1 strategi, men hvis det kræver meget tunge investeringer, så er det kun få virksomheder, der har råd til denne strategi på den korte bane” siger Casper Aaen.

Det er en god strategi for de virksomheder, der har råd til det.

Ifølge Casper Aaen kan virksomheder i stedet at overveje nearshoring, hvilket er noget PanzerGlass også er i gang med.

Det vil være nemmere for nogle danske virksomheder at øge automatiseringen med nyt produktionsapparat i nærheden af kernemarkeder og derved flytte produktionen fra lavtlønslande, da lønandelen, som er en væsentlig produktionsfaktor, vil blive reduceret grundet automatiseringen.

Samtidig bør de danske virksomheder overveje om, der er mulighed for at kunne forbedre deres ESG (enviromental, sociale og governance) forhold ved at placere deres produktioner tættere på deres kernemarkeder. Erfaringen fra PanzerGlass er dog at investeringerne og dermed omstillingen til kontinuerlig mere bæredygtig produktion i Asien er meget hurtig og dynamisk i de mest avancerede og high-end produktionsmiljøer.

Der er en helt tydelig opdeling i produktionen af mobiltilbehør, hvor få produktionsmiljøer skiller sig meget positivt ud ift. bæredygtighed og disse har oftest meget få store globale kunder, der er villige til at betale for en mere bæredygtig produktion. Det giver sjældent mening at flytte produktionen af mobiltilbehør tæt ved kernemarkeder, såfremt råvarer skal transporteres uforarbejdet fra Asien og at restmaterialer ikke kan genanvendes uden at skulle sendes retur til Asien.

På jagt efter den optimale produktionsbalance?

Casper Aaen giver flere ord med på vejen til de virksomheder, der overvejer at sprede deres risiko, og flytte dele af deres produktioner ud af Kina.

Han vil råde virksomhederne til at se på hele deres værdikæde, og derefter identificere de svage områder. Gennem en værdikæde-analyse er det muligt at afklare, hvilke områder man skal fokusere på, før man kan flytte sin produktion fra Kina.

Derefter kan man begynde at afklare, hvad det er for nogle brobygningstiltag virksomheden skal lave, for at kunne være i stand til at starte en produktion op andetsteds og dermed få en mere modstandsdygtig værdikæde.

PanzerGlass har igennem deres proces fået hjælp udefra af Modstandsdygtig.dk.

Casper Aaen fortæller ”Vi har været superprivilegerede i at arbejde sammen med Modstandsdygtig.dk, som har kunne hjælpe os med at afdække en del af de områder, og de har en masse erfaring i det”.

I denne forbindelse mener Casper Aaen, at de virksomheder, som overvejer at flytte dele af deres produktioner, men ikke har kompetencerne eller ressourcerne in-house til at undersøge og analysere værdikæden kan søge ekstern hjælp.

Selvom PanzerGlass ikke forestiller sig, at de ikke har produktion i Kina, viser deres historie, at det er muligt, selv for mellemstore virksomheder, at tage kontrol over hele sin forsyningskæde og dermed gøre sig stærkere.

Ved at dele deres erfaringer, udfordringer og succeser inspirer de andre danske virksomheder til at gøre de samme overvejelser.


Tryk på linket her og se hvordan vi har hjulpet PanzerGlass’ med at blive mere modstandsdygtige.

Af Regitze Bech Pedersen, Teknologisk Institut
drivhus robot

Robusthed og resiliens – et praktisk eksempel (2:2)

Af Rami Ezzedine, sikkerhedsrådgiver i Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut. Rami indgår i Modstandsdygtig.dk, som rådgiver inden for forretningskontinuitet, krisestyring og resiliens i forsyningskæderne. Dette er den anden af to artikler om robusthed og resiliens.

I arbejdet med robusthed og resiliens i praksis er forudsætningerne en grundig analyse af virksomhedens drift, organisation, kerneydelser og værdikæder. Robusthed og resiliens kommer ikke i en færdig pakkeform der kan udrulles på tværs af virksomheder og industrier, men består at principper og værktøjer der integreres i processer, planer og den daglige drift i virksomheden.

Nedenstående fiktive case viser et eksempel på, hvordan kriser kan påvirke og få store konsekvenser for en virksomhed. Casen viser også hvordan arbejdet omkring styrkelse af robusthed og resiliens kan forebygge eller nedbringe konsekvenserne ved fremtidige hændelser, styrke virksomhedens evne til at navigere i og under fremtidige kriser, og hvordan robusthed og resiliens kan skabe konkurrencemæssig fordel.

Case: CO-BLOX

Robotvirksomheden CO-BLOX producerer robotter til drivhuse og er i gang med en større vækstrejse, hvor der gennem det seneste år er sket en markant udvidelse af markedsandele i Nordeuropa og USA. Virksomhedens succes bygger i høj grad på virksomhedens succes med at skabe en robot der er ca. 25% mere effektiv end øvrige konkurrenter på markedet, og at virksomheden har været dygtig til at sikre en effektiv forsyningskæde upstream og downstream. Virksomheden får lavet de fleste mekaniske komponenter i Danmark og Tyskland, mens de computerchips, der er i robotterne alle kommer fra Kina.

I 2021 blev CO-BLOX påvirket af to kritiske omstændigheder, henholdsvis Covid-19 og et ondsindet cyberangreb. Under pandemien oplevede virksomheden, at en leverandør fra Kina, der står for fremstillingen af ca. 80% af de computerchips CO-BLOX bruger i deres robotter, oplevede et omfattende smitteudbrud, der lukkede ned for produktionen i 8 uger. Nedlukningen i Kina kom til at betyde, at CO-BLOX på nogle ordrer blev forsinket i op til 3 måneder. Dette fik konsekvenser for to større ordrer fra USA, der medførte at virksomheden helt mistede den ene ordre og i et andet tilfælde måtte yde en væsentlig kompensation grundet leveringsforsinkelserne.

Da virksomheden i efteråret 2021 blev ramt af et ransomware angreb var virksomheden i 14 dage kraftigt påvirket af angrebet, mens virksomhedens egne samt eksterne specialister arbejdede på at genskabe systemer, mails og væsentlige filer. Den fulde reetablering efter angrebet varede 1½ måned.

På produktions- og kundesiden fik hændelsen konsekvenser for en del af CO-BLOXs kunder, der oplevede forsinkelser på op til en måned på serviceaftaler og softwareopdateringer, de ellers var garanteret. Her blev CO-BLOX ikke mødt af krav om kompensation, men virksomhedens omdømme som stabil leverandør og serviceprovider led skader, som fortsat påvirker virksomheden 1 år efter hændelsen. Ransomware-angrebet blev muliggjort af en manglende opdatering af virksomhedens operativsystem. En udfordring som virksomheden var bevidst om, men som var blevet nedprioriteret til fordel for udviklingsarbejde af virksomhedens regnskabssystem. Grundet angrebets omfang og langstrakte konsekvenser måtte CO-BLOX underrette både investorer og kunder om forholdet, og tilliden til virksomheden led et alvorligt knæk. Forsinkelser og nedetid blev estimeret til at have kostet virksomheden tæt på 1.500K dkk.

Nye vaner og rutiner øger virksomhedens modstandsdygtighed
For styrke modstandsdygtigheden i virksomheden valgte CO-BLOX efterfølgende at rådføre sig med en rådgiver inden for forretningskontinuitet og resiliens og iværksatte en række tiltag og initiativer for at styrke modstandsdygtigheden i virksomheden.

Virksomheden har nu valgt at udbygge det lokale lager (DK) af driftskritiske komponenter fra Kina, som vil sikre at virksomheden til enhver tid har en lagerkapacitet, det vil kunne opretholde produktionen på trods af en 6 ugers forsinkelse i leverancen fra Kina. Grundet virksomhedens store vækst har CO-BLOX yderligere iværksat en proces hvor virksomheden hvert kvartal gennemgår forbrugsoversigter og tilpasser volumen på lageret, så denne til enhver tid er afstemt med virksomhedens produktion og salg. Samtidigt har virksomheden iværksæt en afsøgning af alternative og supplerende leverandører uden for Kina, nærmere i Vietnam og Thailand. CO-BLOX har også oprettet en særlig kriseorganisation i virksomheden.
Her har man identificeret ledere, driftskritiske nøglepersoner og specialister, der skal træde sammen, hvis en pludselig uforudset hændelse eller kritisk omstændighed opstår, som kræver særlig håndtering og tilgang af ekstra opmærksomhed og ressourcer.

På IT-området er IT-sikkerhed blevet et fast punkt på det ugentlige direktørmøde i virksomheden. Direktionen har nu påtaget sig ansvaret for at sikre et vedvarende fokus på at et højt IT-sikkerhedsniveau i virksomheden omfattende både virksomhedens IT-arkitektur, medarbejdernes færdigheder og forståelse, samt krav og compliance ift. samarbejdspartnere og leverandører. Virksomheden har blandt andet lavet et årshjul med audits af driftskritisk IT (internt og eksternt) og IT-sikkerhed er blevet en fast del af onboarding af nye medarbejdere.

Vil du høre mere om hvordan Modstandsdygtig.dk kan skabe større robusthed og resiliens i din virksomhed, er du velkommen til at kontakte:

– Forretningsleder ved Teknologisk Institut, Troels B. Andersen på tbea@teknologisk.dk eller

– Sikkerhedsrådgiver i Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Rami Ezzeddine på rae@brandogsikring.dk

Brown rope on green background.

Robusthed og resiliens – fra en sikkerhedsrådgivers perspektiv (1:2)

Af Rami Ezzedine, sikkerhedsrådgiver i Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut. Rami indgår i Modstandsdygtig.dk, som rådgiver inden for forretningskontinuitet, krisestyring og resiliens i forsyningskæderne. Dette er den første af to artikler om robusthed og resiliens.

I Modstandsdygtig.DK hjælpes danske SMV’er med internationale aktiviteter til at opbygge modstandskraft over for kriser og sikre en større robusthed med henblik på at fremtidssikre virksomheden.

Som del af projektet indgår Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI), som bistår med rådgivning og træning i at modstå og håndtere kritiske hændelser og omstændigheder, der kan sætte virksomheder under pres og i værste fald bringe virksomheder til ophør! Det gør vi ved at udarbejde og teste virksomheders beredskabsplaner, ved at hjælpe med at udvikle krisestyringsprocesser og forberede virksomheder på at kunne modstå og håndtere negative påvirkninger fra uventede hændelser. Vi træner også medarbejdere i opmærksomhed overfor cybertruslen, og i hvordan virksomheder forbereder driften på konsekvenserne af et cyberangreb.

Vi hjælper også vores kunder med beredskab og forretningskontinuitet i forsyningskæderne – et område der de seneste år med kriser og kritiske hændelser i de globale forsyningskæder, optager mange virksomheder.

Når man som sikkerhedsrådgiver i DBI vurderer modstandsdygtigheden i en virksomhed, gør man det ud fra to begreber – robusthed og resiliens. Disse begreber er gennemgående for alle projektpartnere i Modstandsdygtig.DK-projektet, men da vi i rådgiverteamet kommer fra forskellige institutter og med baggrund fra forskellige brancher og industrier, er nuancerne og anvendelsen af begreberne ofte bestemt at dette. Denne artikel skal derfor give en forståelse af robusthed og resiliens fra en sikkerhedsrådgivers perspektiv.

Robusthed og resiliens er to forhold der er tæt forbundne, men som repræsenter to særskilte koncepter for hvordan en organisation modstår og retablerer efter negative påvirkninger, der truer eller har påvirket virksomhedens værdier, drift og stabilitet.

Robusthed omhandler virksomhedens evne til at modstå, absorbere eller afværge kritiske omstændigheder eller anslag. En robust organisation er i stand til at opretholde drift og serviceydelser, når den bliver truet af uforudsete og kritiske hændelser der udfordrer hverdagens ressourcer og kapaciteter. Robusthed kan opnås ved at skabe redundans i systemer og processer, ved at have systemer på plads der rettidigt identificerer trusler og sårbarheder og ved at sikre fleksibilitet og tilpasningsevne i organisationen, og de processer der skal modstå en given situation eller hændelse.

Hvor robusthed i høj grad fokuserer på at forbygge og være proaktiv, så handler resiliens om virksomhedens evne til at håndtere kritiske hændelser eller omstændigheder når og efter disse opstår. Resiliens handler om at sikre kritisk drift, værdier og forpligtigelser frem mod at situationen normaliseres. Virksomheder kan styrke deres resiliens ved at opbygge en høj parathed der sikrer rettidig og nødvendig indsats, når virksomheden kommer under pres. Dette kan opnås ved at skabe en smidig organisation, der kender og forstår virksomhedens sårbarheder og kritiske afhængigheder og som har adgang til de rette ressourcer.

Sammenfattet kan man sige at robusthed dækker over evnen til at modstå negative påvirkninger og omstændigheder, mens resiliens er evnen til at overkomme og reetablere.

Robusthed og resiliens - kort fortalt: