COLOURBOX33651340

Modstandsdygtig sat på formel: Ny specifikation fra Dansk Standard

Verden er i konstant forandring, og danske virksomheder står overfor udfordringer, som krig og klimaforandring, der kan medføre ændringer i forsyningskæden. For at ruste sig til fremtiden har Dansk Standard udgivet DS/PAS 15629:2024, Gør din virksomhed mere modstandsdygtig – værktøjer til analyse og udvikling af modstandsdygtighed – en specifikation, der skal hjælpe særligt SMV’er med at opnå større modstandsdygtighed og udnytte nye markedsmuligheder. Specifikationen er udarbejdet af Dansk Standard i samarbejde med Teknologisk Institut, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, FORCE Technology, Alexandra Instituttet og Aarhus Universitet. 

Virksomhed i balance

Selvom den nye DS/PAS-specifikation er udviklet med særligt fokus på SMV’er, kan den anvendes i organisationer af enhver størrelse. Specifikationen har til formål at integrere modstandsdygtighed som en naturlig del af virksomhedernes daglige drift. Dette opnås ved at styrke virksomhedernes robusthed og agilitet, som tilsammen udgør kernen i modstandsdygtighed. Projektleder på Modstandsdygtig.DK, Troels B. Andersen, mener, at virksomheder som prioriterer at arbejde på deres robusthed og agilitet, kan klare sig bedre i fremtiden under uforudsigelige udfordringer. Han udtaler følgende:

– Tænk på robusthed som en virksomheds evne til at holde sig på midten af et vippebræt på trods af små og store pludselige puf. Agilitet handler derimod om at være hurtig, dynamisk og smart – at kunne ændre planer hurtigt, hvis det er nødvendigt.

Hvis en virksomhed er robust, kan den modstå uforudsigelige påvirkninger og udfordringer. Hvis en virksomhed også er agil, kan den hurtigt omstrukturere sin forretningsmodel eller værditilbud 

Fremtidssikring på mål

Den nye DS/PAS-specifikation samler viden og best practice på området samt præsenterer en række værktøjer og arbejdsgange. Trin for trin vejleder den virksomheder i de vigtigste overvejelser og tiltag, de kan bruge for at styrke deres modstandsdygtighed.

– Specifikationen imødekommer den enkelte virksomheds behov – ved at udforske forskellige fremtidsscenarier opnår virksomheden dybdegående indsigt og opdager nye perspektiver, hvilket giver mulighed for at skræddersy initiativer, der styrker modstandsdygtigheden. Den kan derfor anvendes uafhængigt af, hvilke produkter eller ydelser virksomheden leverer” fortæller Tina Helsted Vengsgaard, standardiseringsdirektør i Dansk Standard.

Specifikationen er udviklet som en del af Modstandsdygtig.DK-projektet, der er støttet af Industriens Fond. Fonden har sat projektet i søen for at ruste danske SMV’er til en stadigt mere uforudsigelig fremtid:

– Evnen til at tilpasse sig et meget omskifteligt globalt marked vil kun blive vigtigere, og derfor skal modstandsdygtighed være en integreret del af strategien og mindsettet i enhver virksomhed, siger udviklingsdirektør i Industriens Fond, Charlotte Kjeldsen Krarup.

 

Den nye specifikation DS/PAS 15629:2024 kan downloades fra Dansk Standards hjemmeside her.

Young plant in the morning light on black background

Vækst kræver robusthed

Vækst kræver robusthed. Det har sikkerhedsvirksomheden SeeSafe ApS opdaget. I de seneste år har virksomheden oplevet betydelig vækst. Selvom det kun er positivt, kræver større virksomheder også mere opmærksomhed, for at kunne opretholde driften. Derfor søgte de hjælp os Modstandsdygtig.dk og SMV:PRO for at fremtidssikre sig. Det med mål for at styrke organisationen og fortsætte vækstrejsen. 

Emil Sunesen fra Teknologisk Institut og Modstandsdygtig.dk hjalp virksomheden med at udarbejde en plan.
“Vi har fået udviklet et konkret roadmap for de næste frem år, hvor vi for hvert år ved, hvad vi skal igennem, hvis vi fortsætter den rejse vi er på nu. Det forventer vi helt klart at vi kommer til” fortæller Michael Hartmann Frandsen, adm. direktør og ejer i SeeSafe.

SeeSafe ApS er nu klar til det fremtiden bringer, da alt er under kontrol. Modstandsdygtig.dk hjælper danske SMV’er med at ruste sig til potentielle kriser ved at øge virksomhedernes modstandsdygtighed.

SMV:PRO er en del af virksomhedsprogrammet og drives af Danmarks seks erhvervshuse og Center for Ejerledede Virksomheder på CBS – Copenhagen Business School. 

Overvejer du at tilmelde din virksomhed et forløb hos Modstandsdygtig.dk ? Så book et gratis strategisk sparringsmøde her. Ellers kan du få inspiration til hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed ved at se vores casevideoer.

Denne artikel er også publiceret på SCM.

Hackers breaking server using multiple computers and infected virus ransomware. Cybercrime, information technology, phishing mail concept.

Er I fremtidssikret mod cyberkriminalitet?

Denne artiklen er også udgivet på SCM og kan også læses her.

I en stadig mere digitaliseret verden er virksomhedernes IT-systemer og data udsat for et voksende antal trusler. Hos printervirksomheden NIZE equipment i Odder var afhængigheden af velfungerende IT-systemer særlig udtalt. Derfor valgte de at deltage i et forløb med Modstandsdygtig.dk for at styrke deres digitale modstandskraft.

Ifølge Service & IT Manager Mette Meyer Thuesen havde NIZE equipment brug for redskaber til ta gardere sig bedre mod potentielle IT-angreb og nedbrud. Mette udtaler sig “Vi tilmeldte os, fordi vi oplever et stigende krav på at være robuste. Vi har mange ting bundet op på vores IT, og det vil få store konsekvenser, hvis vi skulle have en IT-hændelse”. 

Gennem Modstandsdygtig.dk fik NIZE equipment input fra eksperter inden for cybersikkerhed, beredskabsplanlægning og overvågning. Det har rustet dem bedre til at håndtere udfordringer i en digitaliseret verden. 

“Vi er nu mere beredte og på forkant med, hvad der kan ske i fremtiden. Vi har fået nogle redskaber som vi kan tage frem, hvis der skulle ske noget”. Sådan lyder det fra Mette. 

Men med øget viden og beredskab er de bedre rustet til at navigere i en usikker digital fremtid. Virksomheden er nu mere agil og kan hurtigere reagere, hvis uheldet er ude. 

Det er en fremtidssikring, som virksomheden fik hjælp til fra Dansk Brand- og sikringsteknisk institut, Alexandra Instituttet og Teknologisk Institut gennem forløbet hos Modstandsdygtig.dk

Overvejer i at få hjælp til at sikre jeres virksomhed som cyberkriminalitet og øge jeres modstandsdygtighed ? Book et gratis strategisk sparringsmøde med os her.

Top view, teamwork and business people with laptop in office. Planning, strategy and collaboration of male employees with computer working on sales, advertising or marketing project in workplace

Er dit firma også forberedt på usikre tider?

Det kan virke irrelevant at kigge sin forretning efter i sømmene når tiderne er gunstige – men det er netop det virksomheden Christonik har gjort og forberedt sig til usikre tider. Læs nedenunder hvordan og hvorfor eller se deres casevideo her.

 Som servicevirksomhed og leverandør af reservedele til transportbranchen, har Christonik mærket behovet for at være bedre rustet til uforudsete hændelser. De meldte sig derfor til forløbet hos Modstandsdygtig.DK.

Gennem sparring med konsulenterne fik Christonik konkrete redskaber til at styrke deres robusthed. Blandt andet i forhold til forretningsmodeller, opstilling af lagersystem, lagerbeholdning og diversitet i forhold til leverandør og andre ting.

”Hvis ikke man får nogle synspunkter udefra, så får man ikke udfordret sine egne synspunkter. Så det er rigtig vigtigt der kommer nogle udefra, der kan stille de spørgsmål, man ikke selv får tænkt på,” fortæller Anders Jacob Madsen, der er Head of Development hos Christonik.

Ifølge Christonik har forløbet givet dem en værktøjskasse til at navigere i usikre tider. De har fået større indsigt i egen virksomhed og et skarpere overblik over sårbarheder.

”Det virker ikke relevant, når man ikke har nogle problemer, men det er netop dér, man skal gøre det. Så det vil jeg klart anbefale, at man gør nu,” slutter Anders Jacob Madsen af.