Moland fra casevideo

Kan grøn omstilling fremtidssikre din virksomhed?

Dansk virksomhed sætter fokus på grøn omstilling og fremtidssikring.

Byggematerialeproducenten Moland A/S har med hjælp fra et forløb hos Modstandsdygtig.dk styrket sit grønne fokus og fremtidssikret sin forretning. 

Forandringer i markedet og stigende efterspørgsel på bæredygtige produkter kræver handling fra virksomhederne. Moland er en af de virksomheder, der har taget sagen i egen hånd. Gennem et forløb med Modstandsdygtig.dk er Moland blevet opmærksom på, at de nye krav til klima og miljø kan ses som en mulighed. En mulighed for at gøre virksomheden mere robust. 

Gennem et samarbejde på et par måneder blev der identificeret tre konkrete initiativer. Initiativer der kan gøre Moland mere proaktive i den grønne omstilling og dermed fremtidssikre virksomheden. Det betyder, at de også fremadrettet kan være førende inden for gulvløsninger til bæredygtigt byggeri.

Modstandsdygtig.dk hjælper danske virksomheder med at håndtere kriser og udnytte nye forretningsmuligheder. Dette sker gennem guides, digitale værktøjer og skræddersyede træningsforløb.

Du kan se vores casevideo med Moland hvor Finn R. Madsen, der er service teknikker i Moland, fortæller om virksomhedens udbytte af forløbet her.

Denne artikel er også publiceret på SCM.

billede 1

Fremtidsikring af danske virksomheders forsyningskæder

Denne artikel er også publiceret på SCM, og kan også læses her

Kina har længe været et attraktivt land at outsource deres produktion til for danske virksomheder på grund af de lave lønninger, god infrastruktur og ikke mindst god produktionskapacitet. Til gengæld er der i den seneste tid opstået flere udfordringer, som kræver at virksomheder er nødt til at være omstillingsparate i takt med, hvordan disse udfordringer udvikler sig. En af problemstillinger som danske virksomheder står overfor i dag lyder:

Hvordan fremtidssikrer danske virksomheder deres forsyningskæder og produktionsprocesser i takt med stigende geopolitisk usikkerhed og omkostningspres? 

Med hvordan kan denne problemstilling løses? Vi oplever at flere og flere virksomheder benytter sig af den såkaldte China+1-strategi. Den stigende usikkerhed omkring situationen i Kina har ført til en stigende opmærksomhed fra bestyrelser og direktioner i danske virksomheder. De søger aktivt efter måder at diversificere deres produktion og forsyningskæder i forbindelse med deres aktiviteter i Kina. Projektet Modstandsdygtig.dk er et initiativ, der er sponseret af Industriens Fond, der sigter mod at styrke virksomheder fremtidige bæredygtighed og konkurrenceevne. Projektet fokuserer på at tilbyde vejledning om strategisk tiltag, der kan hjælpe danske virksomheder med at udvikle sig og forberede sig på potentielle kriser, men hvilke problematikker arbejder vi f.eks. med?

Handelskonflikter og geopolitisk usikkerhed

De seneste år har vi set en eskaleringen af handelskonflikter mellem USA og Kina, som er to af Danmarks vigtigste handelspartnere. Disse konflikter har medført indførelse af toldafgifter og handels-restriktioner, hvilket har påvirket handelsstrømmene og skabt usikkerhed for danske virksomheder, der er afhængige af forsyningskæder og råvarer fra Kina. 

Ud over handelskonflikterne er der også øget geopolitiske spændinger i det Sydkinesiske Hav. Dette omfatter territorial-stridigheder, militær oprustning og politiske spændinger, der kan have indvirkning på produktionen og forsyningskæderne i regionen. Dertil har Kina også indført skærpede regler og love, der påvirker udenlandske virksomheder, især inden for sektorer som teknologi og cybersikkerhed. Dette kræver, at danske virksomheder reviderer deres forretningsmodeller og overholder de nye regler, hvilket kan medføre yderligere omkostninger og usikkerhed.

Stigende omkostninger

Kinas økonomiske vækst har medført stigende lønninger for kinesiske arbejdere. Dette har øget omkostningerne ved arbejdskraft, hvilket kan mindske den omkostningsmæssige fordel ved at producere i Kina i forhold til tidligere år. 

Kina har også skærpet miljøstandarderne og kravene til bæredygtig produktion. Dette indebærer, at virksomheder skal investere i miljøvenlige teknologier og processer, hvilket kan medføre yderligere omkostninger. Ligeledes kan valutasvingninger have en effekt på udgifterne i forbindelse med import af råvarer og eksport af færdige produkter. Kinas valutapolitik og de internationale handelsrelationer kan have en markant påvirkning på danske virksomheders resultat og evne til at konkurrere. 

Hvordan kan danske virksomheder fremtidsikre sig, og være mindre sårbare overfor Kina som handelsøkonomi?

I projektet Modstandsdygtig.dk er det en erfaring at et stigende antal virksomheder vælger at fremtidssikre deres forsyningskæder og produktion med en alternativ forretningsmodel som ikke udelukkende drives med produktion i Kina, og har derfor nu taget fat på Kina+1 strategien. Denne tilgang indebærer at diversificere produktionen ved at etablere alternative produktionsfaciliteter uden for Kina, samtidig med at man opretholder en tilstedeværelse i Kina. Man diversificerer mere for at gøre forretningen mere robust over for uventede hændelser i Kina. Danske virksomheder kan overveje at sprede produktionen til andre lavomkostningslande i Asien som Indien, Vietnam eller Thailand.

På den måde vil man optimere ens modstandsdygtighed og minimere risikoen da ens eksponering vil være reduceret, end hvis man udelukkende benyttede sig af kinesiske producenter. 

Strategien lyder lige til, men denne manøvre er kompleks, især da der i Kina allerede er etableret mange led af forsyningskæder, der er etableret stærke kompetencer i Kina for distribuering og derudover udvindes der i Kina mange vigtige råvarer såsom råjern, stål og aluminium, som er kritiske for vestlige virksomheder. Derfor er det svært at komme udenom Kina, da de er en stor aktør, som med deres store tyngde tiltrækker mange virksomheder som allerede kan være en stor integreret del af de danske virksomheders forsyningskæde. Derudover er det svært at identificere hvilken løsning der er den næstbedste. Er det at producere det i Danmark – eller er det Europa, Afrika eller Nordamerika? I projektet modstandsdygtig.dk har vi allerede hjulpet flere virksomheder i gang med at sætte en retning for deres fremtidige produktion ved at lære dem nogle af de metoder og strategier der er inden for forsyningskæde resiliens