IMG_1068

Bedre overblik over risici og håndteringen af dem giver ro i maven hos Alcumatic

Alcumatic i Sønderborg fremstiller aluminiumskomponenter til store dele af den nordiske elektronikindustri. Virksomheden råder over 45 medarbejdere og beskæftiger sig primært med trykstøbning, spåntagende bearbejdning og overfladebehandling af aluminiumskomponenter.

Udfordrende år gav behov for sparring om forretningen

Virksomheden blev opmærksom på muligheden for et Modstandsdygtig.DK-projekt gennem deres kontakt med Sønderborg Vækstråd. Målet med forløbet var at få rådgivning til at optimere processen for risikovurdering og derudover at få input og sparring omkring en fremtidig strategi for virksomheden.

Behovet for nye input til forretningen er opstået i kølvandet på de seneste års meget omskiftelige markedsforhold som følge af coronapandemien, stigende omkostninger og en afmatning i efterspørgslen. Derudover er Alcumatic en del af en energitung branche, hvorfor særligt de høje energipriser har været en udfordring for den sønderborgensiske virksomhed.

 

Gik i dybden med risici og strategi for fremtiden

Direktør Johannes Jakobsen og en af hans medarbejdere gik ind til forløbet med åbent sind. Sammen med Modstandsdygtig.DK’s konsulenter fik de afklaret, hvordan virksomhedens nuværende situation så ud og fik prioriteret de aktuelle risici og udfordringer, som virksomheden står overfor.

”Hvis man kigger i vores risikovurdering nu, så føler vi os egentlig bedre forberedt, og vi arbejder mere metodisk med det end før (før deltagelsen i Modstandsdygtig.DK, red.),” fortæller Johannes Jakobsen.

Johannes og hans meddeltager i projektet fik beskrevet udfordringerne, og på den baggrund fik de udarbejdet nogle handleplaner, som klart og tydeligt angiver, hvordan virksomheden agerer mest hensigtsmæssigt ift. i forhold til den pågældende udfordring.

Efter først at have fokuseret på risikoanalysen fik virksomheden også input til nye strategiske initiativer, bl.a. gennem ekspertindsigter fra FORCE Technology og Danmarks Tekniske Universitet, der deltog med ekstern bistand.

Arbejder mere systematisk end før

Efter deltagelsen i Modstandsdygtig.DK er der sket en forandring i virksomheden på to områder, fortæller Johannes Jakobsen.

Virksomheden har nu fået sat en mere systematisk arbejdsproces op for, hvordan de foretager risikoanalyse af potentielle trusler og risici.

Derudover arbejder virksomheden aktivt med sin fremtidige strategi og værditilbud til kunderne på baggrund af input og konklusioner fra Modstandsdygtig.DK-forløbet.

”Jeg vil råde andre virksomheder til at gennemgå et Modstandsdygtig.DK-forløb, fordi man får stillet nogle værktøjer til rådighed og bliver ført gennem en proces, som for alvor har skabt værdi. Det input og den sparring, jeg har fået her, den har jeg ikke oplevet i andre forløb,” fortæller Johannes Jakobsen.

På modstandsdygtig.dk/cases kan du se en video, hvor Johannes fortæller om virksomhedens forløb.


Alcumatics casevideo er tilgængelig her.

lager 4

Øget værdi for kunden skal fremtidssikre Quickparts 

Quickparts er en e-handelsvirksomhed i Sønderborg, der sælger reservedele og tilbehør til hvidevarer. De har tre webshops i Danmark, Norge og Sverige, hvor de sælger til både private og profesionelle kunder. Virksomheden har for nyligt gennemført et Modstandsdygtig.DK-forløb, der har givet dem et nyt perspektiv på, hvad de kan gøre for at fremtidssikre forretningen. 

Det startede med støvsugerposer

Virksomheden blev grundlagt i 1977 under navnet Tridan, og i starten handlede det mest om at sælge støvsugeposer. I dag har Quickparts mange tusinde varenumre, der dækker over alverdens reservedele til hårde hvidevare samt alt til varmepumper og rengøringsudstyr. 

Hverdagen på lageret hos Quickparts består af pakning af de ordrer, som virksomheden ekspederer til enten afsendelse eller afhentning direkte på lageret i Sønderborg.

Fokus på at udvikle virksomheden

Quickparts troede først, at de skulle have hjælp til at sikre deres IT-systemer, da man kort forinden havde haft en utilsigtet IT-hændelse. Men efter at have talt med Modstandsdygtig.DK-konsulenter fra FORCE Technology fandt de ud af, at det vigtigste var at udvikle deres værditilbud til kunderne og leverandørerne. 

“Vi blev bevidste om, hvordan driften nogle gange tager tiden fra personer som burde sikre virksomhedens fremtid og være med til at udvikle virksomheden. Derfor har vi etableret et lille udviklingskontor, hvor der sidder to personer, som er dedikerede til udvikling af virksomhed og til at udvikle de ting, vi skal bruge 1-2 år frem i tiden”, fortæller Niels-Henrik, der er adm. direktør og medejer af Quickparts.

En ny vision og et nyt værditilbud

Gennem Modstandsdygtig.DK-forløbet fik virksomheden også hjælp til at få nedfældet, hvor de gerne vil hen i fremtiden. Og her er visionen klar:

“Det er vigtigt for os at kunne tiltrække kunderne, og det er vigtigt for os at kunne tiltrække de rigtige leverandører. Det bedste ville være, hvis en kunde – udover selve varen – ser en værdi i at handle med os. Derfor fik vi sammen med konsulenterne skitseret en vision, der beskriver hvordan vi i fremtiden vil være i stand til at tilbyde vores kunder noget helt unikt,” siger Niels-Henrik. Hvad det præcis er, holder de endnu hemmeligt. Men de arbejder på at finde ud af, hvilke eksisterende værktøjer de kan bruge, og hvor de skal investere for at realisere deres ambition.

Quickparts håber, at deres sats på udvikling vil hjælpe dem med at holde sig på forkant med markedsudviklingen og sikre deres fortsatte relevans for kunderne.

Her kan du i øvrig se en video, hvor Niels-Henrik Hedegaard sætter ord på Quickparts’ rejse mod øget modstandsdygtighed. 

COLOURBOX33651340

Modstandsdygtig sat på formel: Ny specifikation fra Dansk Standard

Verden er i konstant forandring, og danske virksomheder står overfor udfordringer, som krig og klimaforandring, der kan medføre ændringer i forsyningskæden. For at ruste sig til fremtiden har Dansk Standard udgivet DS/PAS 15629:2024, Gør din virksomhed mere modstandsdygtig – værktøjer til analyse og udvikling af modstandsdygtighed – en specifikation, der skal hjælpe særligt SMV’er med at opnå større modstandsdygtighed og udnytte nye markedsmuligheder. Specifikationen er udarbejdet af Dansk Standard i samarbejde med Teknologisk Institut, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, FORCE Technology, Alexandra Instituttet og Aarhus Universitet. 

Virksomhed i balance

Selvom den nye DS/PAS-specifikation er udviklet med særligt fokus på SMV’er, kan den anvendes i organisationer af enhver størrelse. Specifikationen har til formål at integrere modstandsdygtighed som en naturlig del af virksomhedernes daglige drift. Dette opnås ved at styrke virksomhedernes robusthed og agilitet, som tilsammen udgør kernen i modstandsdygtighed. Projektleder på Modstandsdygtig.DK, Troels B. Andersen, mener, at virksomheder som prioriterer at arbejde på deres robusthed og agilitet, kan klare sig bedre i fremtiden under uforudsigelige udfordringer. Han udtaler følgende:

– Tænk på robusthed som en virksomheds evne til at holde sig på midten af et vippebræt på trods af små og store pludselige puf. Agilitet handler derimod om at være hurtig, dynamisk og smart – at kunne ændre planer hurtigt, hvis det er nødvendigt.

Hvis en virksomhed er robust, kan den modstå uforudsigelige påvirkninger og udfordringer. Hvis en virksomhed også er agil, kan den hurtigt omstrukturere sin forretningsmodel eller værditilbud 

Fremtidssikring på mål

Den nye DS/PAS-specifikation samler viden og best practice på området samt præsenterer en række værktøjer og arbejdsgange. Trin for trin vejleder den virksomheder i de vigtigste overvejelser og tiltag, de kan bruge for at styrke deres modstandsdygtighed.

– Specifikationen imødekommer den enkelte virksomheds behov – ved at udforske forskellige fremtidsscenarier opnår virksomheden dybdegående indsigt og opdager nye perspektiver, hvilket giver mulighed for at skræddersy initiativer, der styrker modstandsdygtigheden. Den kan derfor anvendes uafhængigt af, hvilke produkter eller ydelser virksomheden leverer” fortæller Tina Helsted Vengsgaard, standardiseringsdirektør i Dansk Standard.

Specifikationen er udviklet som en del af Modstandsdygtig.DK-projektet, der er støttet af Industriens Fond. Fonden har sat projektet i søen for at ruste danske SMV’er til en stadigt mere uforudsigelig fremtid:

– Evnen til at tilpasse sig et meget omskifteligt globalt marked vil kun blive vigtigere, og derfor skal modstandsdygtighed være en integreret del af strategien og mindsettet i enhver virksomhed, siger udviklingsdirektør i Industriens Fond, Charlotte Kjeldsen Krarup.

 

Den nye specifikation DS/PAS 15629:2024 kan downloades fra Dansk Standards hjemmeside her.

Das Fuehrerhaus und die Laufkatze eines grossen Krans

Ny viden baner vejen for virksomhed

Virksomheden BSV Krantilbehør fra Vejen producerer løfteværktøjer til både indland og udland. Det specielle ved BSV Krantilbehør er, at de står for hele produktionskæden. Alt fra konstruktion og produktion til montage og afprøvning mm. Virksomheden valgte at deltage i Modstandsdygtig.dk på grund af de mange udefrakommende udfordringer de seneste år. 

Flemming Jensen, som er direktør hos BSV Krantilbehør, udtaler sig “vi valgte at deltage i Modstandsdygtig.dk, fordi at de udefrakommende påvirkninger, der har været de seneste 3 år som pandemi, krig, inflation og energikrise. Det har sjældent været mere vigtigt at være modstandsdygtige som virksomhed, hvis vi skal overleve fremadrettet”.

Et af fokusområderne i projektet var at skabe robusthed i virksomhedens forsyningskæder. BSV Krantilbehør har i forløbet med Modstandsdygtig.dk fået analyseret sårbarheder i deres leverandørnetværk og supply chains. Internt har de kigget på aldersfordeling blandt medarbejderne og udfordringen med at tiltrække ny arbejdskraft. De har arbejdet på, hvordan de kan gøre denne trussel til en styrke og øge robustheden. 

Gennem forløbet har BSV Krantilbehør fået værktøjer til at styrke deres forretningsmodel og strategi i forhold til både supply chain og produktion. Projektet har givet stor indsigt i virksomheden, og givet mulighed for at se den fra nye vinkler. 

Det er værdifuldt at få input udefra, når man ellers kan have skyklapper på, forklarer Flemming Jensen. Samlet set har BSV Krantilbehør fået meget læring om sig selv gennem deltagelse, som gør dem bedre rustet til de aktuelle udfordringer. 

 

På vores side cases kan du se BSV Krantilbehør’s casevideo samt andre virksomheder, der også har gennemgået et forløb hos Modstandsdygtig.dk

Young plant in the morning light on black background

Vækst kræver robusthed

Vækst kræver robusthed. Det har sikkerhedsvirksomheden SeeSafe ApS opdaget. I de seneste år har virksomheden oplevet betydelig vækst. Selvom det kun er positivt, kræver større virksomheder også mere opmærksomhed, for at kunne opretholde driften. Derfor søgte de hjælp os Modstandsdygtig.dk og SMV:PRO for at fremtidssikre sig. Det med mål for at styrke organisationen og fortsætte vækstrejsen. 

Emil Sunesen fra Teknologisk Institut og Modstandsdygtig.dk hjalp virksomheden med at udarbejde en plan.
“Vi har fået udviklet et konkret roadmap for de næste frem år, hvor vi for hvert år ved, hvad vi skal igennem, hvis vi fortsætter den rejse vi er på nu. Det forventer vi helt klart at vi kommer til” fortæller Michael Hartmann Frandsen, adm. direktør og ejer i SeeSafe.

SeeSafe ApS er nu klar til det fremtiden bringer, da alt er under kontrol. Modstandsdygtig.dk hjælper danske SMV’er med at ruste sig til potentielle kriser ved at øge virksomhedernes modstandsdygtighed.

SMV:PRO er en del af virksomhedsprogrammet og drives af Danmarks seks erhvervshuse og Center for Ejerledede Virksomheder på CBS – Copenhagen Business School. 

Overvejer du at tilmelde din virksomhed et forløb hos Modstandsdygtig.dk ? Så book et gratis strategisk sparringsmøde her. Ellers kan du få inspiration til hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed ved at se vores casevideoer.

Denne artikel er også publiceret på SCM.

PanzerGlass billede

Virksomhed styrker sin robusthed gennem grøn omstilling

Den østjyske virksomhed PanzerGlass har i samarbejde med Modstandsdygtig.dk arbejdet på at gøre deres virksomhed mere robust, omstillingsparat og opbygge virksomhedens resiliens. PanzerGlass er leverandør af tilbehør til mobiltilbehør med hovedsæde i Hinnerup. 

Programmet som konsulenterne lavede under Modstandsdygtig.dk-forløbet spillede en afgørende rolle i processen. Programmet var med til at øge PanzerGlass modstandsdygtighed og robusthed. Casper Aaen, som er COO i PanzerGlass udtaler “der er ingen tvivl om, at det at have været igennem Modstandsdygtig-programmet har været med til at udvikle vores emballage til det level, som vi arbejder på. P.t. et af de områder, hvor vi ikke har været særlig modstandsdygtige og ikke har været klar til fremtidens krav, det har været emballage. Det har vi fået hjælp til at identificere”.

Han roser også konsulenterne fra Modstandsdygtig.dk for deres metode og strukturerede tilgang, som gjorde det nemt for PanzerGlass at arbejde med. Casper udtaler sig “konsulenterne fra Modstandsdygtig.dk har været vant til at køre denne slags projekter. Det gør, at det har været nemt at gå til. De har en metode og et modelapparat, som har været godt for os at arbejde med”.

Vi har tidligere skrevet en artikel om PanzerGlass og deres produktion i udlandet, samt de udfordringer og strategiske overvejelser, som ligger bag. Den artikel kan du læse på vores hjemmeside her eller på SCM her.

Moland fra casevideo

Kan grøn omstilling fremtidssikre din virksomhed?

Dansk virksomhed sætter fokus på grøn omstilling og fremtidssikring.

Byggematerialeproducenten Moland A/S har med hjælp fra et forløb hos Modstandsdygtig.dk styrket sit grønne fokus og fremtidssikret sin forretning. 

Forandringer i markedet og stigende efterspørgsel på bæredygtige produkter kræver handling fra virksomhederne. Moland er en af de virksomheder, der har taget sagen i egen hånd. Gennem et forløb med Modstandsdygtig.dk er Moland blevet opmærksom på, at de nye krav til klima og miljø kan ses som en mulighed. En mulighed for at gøre virksomheden mere robust. 

Gennem et samarbejde på et par måneder blev der identificeret tre konkrete initiativer. Initiativer der kan gøre Moland mere proaktive i den grønne omstilling og dermed fremtidssikre virksomheden. Det betyder, at de også fremadrettet kan være førende inden for gulvløsninger til bæredygtigt byggeri.

Modstandsdygtig.dk hjælper danske virksomheder med at håndtere kriser og udnytte nye forretningsmuligheder. Dette sker gennem guides, digitale værktøjer og skræddersyede træningsforløb.

Du kan se vores casevideo med Moland hvor Finn R. Madsen, der er service teknikker i Moland, fortæller om virksomhedens udbytte af forløbet her.

Denne artikel er også publiceret på SCM.

Troels Andersen

På forkant med fremtiden?

Denne artikel er også blevet publiceret på SCM og kan læses her.

Trods medgang søger flere danske virksomheder stadig at øge deres modstandsdygtighed. Det er med henblik på at stå stærkere i en foranderlig og uforudsigelig verden. 

Danske virksomheder søger hjælp til at øge deres modstandsdygtighed og resiliens, viser en ny undersøgelse fra Modstandsdygtig.dk. Undersøgelsen er baseret på 132 virksomheder. Modstandsdygtig.dk har til formål at ruste danske SMV’er i en verden hvor forandringer sker hurtigere og mere uforudsigeligt end nogensinde før. Projektet er støttet af Industriens fond.

Undersøgelsen viser, at over 50% af virksomhederne er blevet inspireret af Modstandsdygtig.dk til at arbejde mere med modstandsdygtighed og resiliens. Troels Behrenthz Andersen, der er sektionsleder hos Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation og en del af Modstandsdygtig.dk, fortæller at de oplever en mere stigende interesse for dette område hos danske virksomheder.

Der er mange muligheder for at arbejde med sin modstandsdygtighed

33% af virksomhederne ønsker at øge deres organisatoriske resiliens. ”Organisatorisk resiliens er hvordan virksomheder organiserer sig bedst i forhold til at kunne være agile og robuste. I forhold til agilitet handler det om at være i stand til at gribe de muligheder, som de udefra kommende forandringer potentielt giver. I modsætning gør en øget robusthed i den interne organisering, at de kan stå imod de forandringer der kommer udefra” forklarer Troels.

Flere danske virksomheder søger svar på, hvordan man indretter deres organisation for at kunne reagere hurtigt på uforudsigelige begivenheder. Det er noget Modstandsdygtig.dk kan hjælpe med. ”En øvelse man kan lave som virksomhed er at arbejde med scenarier, for at teste om man er mest agil eller robust. Det kunne fx være scenariet: Vores tre vigtigste underleverandører går konkurs – hvad gør vi?” siger Troels.

 

Og så er der markedsrobusthed. Et begreb der tiltrækker en fjerdedel af virksomhederne i undersøgelsen, som søger viden om, hvordan de kan få en mere agil position på markedet eller måske gøre sig selv mere robust. Markedsresiliens handler om at have en diversificeret produktportefølje og kundebase, så man ikke er for afhængig af for få produkter eller kunder. Man skal stille spørgsmålet: Hvilken produkter bruges vores kunder udover dem vi leverer til dem eller hvad kan vi ellers producere med vores nuværende produktions setup?. Ved at udvikle nye produkter, services og/eller kundegrupper kan man som virksomhed sprede sin risiko. Dermed kan man gøre sig selv mere modstandsdygtig over for markedsændringer.

Det er altid nødvendigt at være forberedt

Modstandsdygtig.dk tilbyder strategiske sparring til danske virksomheder, der har et ønske om at styrke deres modstandsdygtighed. Gennem et forløb får virksomheder analyser af deres nuværende robusthed og agilitet. På baggrund af disse analyser kan Modstandsdygtig.dk’s rådgive om hvordan de minimere deres mest sårbare områder. Virksomheden får samtidig stresstestet deres nuværende strategiske retning.

 

Troels fortæller yderligere: ”Den stigende interesse for modstandsdygtighed viser, at danske virksomheder er opmærksomme på vigtigheden af at kunne stå imod uventede begivenheder og udfordringer. Det oplever vi ved, at flere virksomheder ønsker at være på forkant, så de kan sikre deres overlevelse og vækst på længere sigt”. Det er altid nødvendigt at kigge sin virksomhed efter i sømmende og fremtidssikre den så godt som muligt. Lige nu har alle danske virksomheder netop den mulighed i regi af projektet Modstandsdygtig.dk.

Er du interesseret i hvordan vi har hjulpet danske SMV? Så tjek vores casevideoer ud her.

Hackers breaking server using multiple computers and infected virus ransomware. Cybercrime, information technology, phishing mail concept.

Er I fremtidssikret mod cyberkriminalitet?

Denne artiklen er også udgivet på SCM og kan også læses her.

I en stadig mere digitaliseret verden er virksomhedernes IT-systemer og data udsat for et voksende antal trusler. Hos printervirksomheden NIZE equipment i Odder var afhængigheden af velfungerende IT-systemer særlig udtalt. Derfor valgte de at deltage i et forløb med Modstandsdygtig.dk for at styrke deres digitale modstandskraft.

Ifølge Service & IT Manager Mette Meyer Thuesen havde NIZE equipment brug for redskaber til ta gardere sig bedre mod potentielle IT-angreb og nedbrud. Mette udtaler sig “Vi tilmeldte os, fordi vi oplever et stigende krav på at være robuste. Vi har mange ting bundet op på vores IT, og det vil få store konsekvenser, hvis vi skulle have en IT-hændelse”. 

Gennem Modstandsdygtig.dk fik NIZE equipment input fra eksperter inden for cybersikkerhed, beredskabsplanlægning og overvågning. Det har rustet dem bedre til at håndtere udfordringer i en digitaliseret verden. 

“Vi er nu mere beredte og på forkant med, hvad der kan ske i fremtiden. Vi har fået nogle redskaber som vi kan tage frem, hvis der skulle ske noget”. Sådan lyder det fra Mette. 

Men med øget viden og beredskab er de bedre rustet til at navigere i en usikker digital fremtid. Virksomheden er nu mere agil og kan hurtigere reagere, hvis uheldet er ude. 

Det er en fremtidssikring, som virksomheden fik hjælp til fra Dansk Brand- og sikringsteknisk institut, Alexandra Instituttet og Teknologisk Institut gennem forløbet hos Modstandsdygtig.dk

Overvejer i at få hjælp til at sikre jeres virksomhed som cyberkriminalitet og øge jeres modstandsdygtighed ? Book et gratis strategisk sparringsmøde med os her.

blue silica gel on white background

Nyt produkt fremmede fremtidsudsigter

Et nyt produkt gav Bollerup Jensen mulighed for at kigge på fremtiden

Virksomheden Bollerup Jensen fra Tarm i Vestjylland producerer flydende silikat, rengøringsprodukter og et nyt træimprægneringsprodukt. De seneste 10 år har virksomheden udviklet det nye træimprægneringsprodukt, som de stod klar til at rulle ud med globalt, da de tilmeldte sig et Modstandsdygtig.dk-forløb. Fra udvikling til produktion af det nye produkt har nemlig været grunden til, at de har deltaget i projektet Modstandsdygtig.dk. 

Sammen med FORCE Technology har de arbejdet med at se på virksomheden med nye øjne udefra. Der har været fokus på at lave scenarieplaner, så de er forberedt på hvad de skal gøre, hvis efterspørgslen stiger kraftigt. Udover det konkrete udviklingsprojekt har de også kigget på andre fremtidige udfordringer.

”Udover udviklingsprojektet, har vi også set på, hvilke andre udfordringer, der kan komme, hvis vi ser ind i fremtiden. Vi skal udvikle os, så vi bliver mere digitaliseret og have medarbejdere med de rigtige kompetencer er helt afgørende for os.” fortæller direktøren Frode Dale. Som mindre virksomhed er det vigtigt for Bollerup Jensen at bruge eksterne ressourcer fra deres netværk til både udvikling og til at se kritisk på virksomheden. At få input fra Modstandsdygtig.dk konsulenter, som ikke har økonomiske interesser, er en fantastisk mulighed for at stille spørgsmål og få nye vinkler på tingene.

Det handler om at være åben for tilbagemeldinger og turde se sig selv efter i sømmene. Virksomheden fremhæver, at de med Modstandsdygtig.dk har fået sat fokus på de områder, der er afgørende for dem lige nu i forhold til vækst og fremtidssikring. Det gør dem bedre rustet til at skalere produktionen af deres nye globale produkt.

Bliv klogere på, hvordan et samarbejde med Modstandsdygtig.dk kan ruste jeres virksomhed til det ukendte. Vi deler vores ekspertise og skaber sammen den bedste strategi for jeres virksomhed

 
Du kan også se Bollerup Jensen casevideo her.