Problemer kan opstå ud af ingenting og forandringer sker som aldrig før – Klimakrise, energikrise, materialekrise, fødevarekrise, arbejdskraftsmangel og ikke mindst geopolitiske tendenser, som påvirker alle.
I denne artikel møder du en virksomhed, der er grundlagt i 1940 og sælger deres produkter til et globalt marked. Virksomheden er ejet af et internationalt moderselskab, har en årlig omsætning på 1,5 – 2 milliarder kroner og har 380 ansatte.
Virksomheden er afhængig af råvarer fra naturen og er af den grund også afhængige af en god høst. Et år slog høsten fejl og forårsagede en global råvaremangel. Det kastede virksomheden ud i en akut og uforudset krise, og tvang den til at tænke i nye baner.
Netop på grund af situationer som denne, er det vigtigt at man som virksomhed har et beredskab, samt planer og træning i at kunne tænke nyt, løse komplekse problemer under tidspres og reagere hurtigt. Vi kan sjældent forudsige de næste problemer, så der er behov for en alsidig og smidig tilgang til komplekse problemer, så man kan handle på tværs af organisationen uanset hvilken uforudset udfordring, der rammer.
Virksomheden her endte med at finde en løsning, da dens udviklere fik øje på en helt ny mulighed; nemlig at skabe en platform, hvor de blev i stand til at producere egne råvarer. Virksomheden åbnede derefter en fabrik midt i en stor råvareplantage, hvilket gav dem direkte adgang til og mere kontrol over, det produkt de bruger. I samme ombæring udvidede virksomheden sit produktsortiment og skabte dermed adgang til nye markeder. Virksomheden har efterfølgende åbnet endnu en fabrik i en anden stor plantage, hvilket har medført at de siden ikke har oplevet råvaremangel.
Ved du, hvordan din virksomhed står, hvis I skulle blive ramt af en krise? Er din virksomhed omstillingsparat og modstandsdygtig?
I Modstandsdygtig.DK står vi klar til at hjælpe virksomheder med at blive klar til fremtidens forandringer – gode såvel som dårlige. Kontakt os i dag, hvis vi skal tage en snak om, hvordan I kan imødegå kommende kriser med overskud og handlefrihed.